Ring på telefon: +45 96 30 17 00
Lørdag 7. oktober afholdt Uni-way A/S det årlige møde for chauffører og vognmænd. Direktør og speditører orienterede om det seneste nye – herunder ny teknologi, der skal gøre arbejdsgangen mere effektiv.

Claus Madsen indledte med en status på personale- og kundesituationen i løbet af det forgangne år. Dernæst var der faglig diskussion omkring bl.a. trailere, sikkerhedsforanstaltninger, farlig gods-transport etc.

I forhold til visionen om bæredygtighed blev chauffører og vognmænd orienteret om Uni-way A/S´ ESG-rapport samt CO2-rapporter til vores kunder. Desuden også orientering om Maut/ETS (hhv. vejskat i Tyskland og miljøafgift på søfragt).

Bo Lysegaard fortalte om vognmands-app´en myPallet. Den skal imødekomme kravet om track & trace. Chauffører skal uploade fragtbreve til app´en, og derudover kan myPallet være et redskab i det daglige administrative arbejde.

Efterfølgende kunne chauffører og vognmænd afslutte mødet med en frankfurter og/eller en bøfsandwich. Endnu engang stod Pølsedrengene klar med en pølsevogn, og det var vanen tro en stor succes.

Fotos: Martin Pedersen