
Marian Haferbier og Jan Løvholm blev torsdag eftermiddag fejret af kollegaerne for at have rundet et skarpt hjørne i Uni-way-regi.
Marian og Jan blev ansat 1. november 2015, og jubilæet skulle naturligvis fejres med en frokost i selskab med personalegruppen.
Vanen tro holdt Claus Madsen tale for de to jubilarer, og begge blev af direktøren bl.a. fremhævet for deres grundighed i arbejdet. Som et nyt indslag blev Claus’ tale understøttet af billedlige anekdoter, og her fik Rasmus Bach muligheden for at demonstrere sine ChatGPT-skills. Et par bud herpå kan ses i det nedenstående galleri.
Uni-way A/S ønsker Marian og Jan et kæmpe stort tillykke med et årti på Mineralvej.






Fotos: Martin Pedersen