Ring på telefon: +45 96 30 17 00
Fredag d. 1. november inviterede Uni-way A/S indenfor til Jan Rømers 40 års jubilæums- og afskedsreception. En skøn eftermiddag, hvor de mange fremmødte hyldede Jan for den indflydelse, han har haft – både i virksomheden, men også i speditionsbranchen generelt.

Restaurant AKKC by MEST dannede en flot ramme for arrangementet – både fysisk, men også på menuen m.v.

Var man nogensinde i tvivl om Jan Rømers betydning i Uni-way-regi og branchen i det hele taget, var man det ikke længere denne fredag eftermiddag. De fremmødte gæster fyldte restauranten til nærmest sidste stoleplads. Foruden venner, familie, nuværende/tidligere kollegaer etc. var der gæster fra nær og fjern. Lige fra de helt lokale kunder til de, der holder til i Hovedstadsområdet.

Taler, gaver og tilkendegivelser røg naturligvis i Rømers retning, og det er intet mindre end velfortjent.

Vores hovedperson havde en fantastisk og rørende dag, og her et par dage derpå er det tid til at puste ud. Hos Uni-way A/S ønsker vi Jan et godt otium i selskab med hustru Berit, børn, børnebørn og de nære relationer.

Øvrige fotos: Martin Pedersen