
Auditoriet i Utzon Centeret dannede fredag 4. september rammen om Claus Madsens 25 års jubilæum, hvor der var gæster fra nær og fjern.
Foruden familie, nære venner og kolleger var receptionen velrepræsenteret af kunder og forretningspartnere – både de helt lokale, men også gæster fra hele landet. Gavebordet afspejlede da også meget godt, hvor mange gæster der var forbi havnefronten i Aalborg.
Bestyrelsesformand i Uni-way A/S, Bo Lysegaard, åbnede ballet med en flot tale, der blev fulgt op af flotte og ikke mindst nostalgiske ord fra Hans Jørgen Wellejus, der var afdelingsleder for Samson Transport A/S i Frederikshavn, da Claus startede som elev i 1984.
Michael Madsen tog en række billeder i løbet af dagen. Se et udsnit af de fine pletskud nedenfor:









